Espergærde Gymnasiums popularitetskultur

Foto: Thomas Arnbo
Espergærde, 24/6 2011: Espergærde Gymnasium og HF er nordsjællands største. Klokken 10 dimitteres et hav af studenter.
  
 	 Foto: Thomas Arnbo
Espergærde, 24/6 2011: Espergærde Gymnasium og HF er nordsjællands største. Klokken 10 dimitteres et hav af studenter. Foto: Thomas Arnbo Frederiksborg Amts Avis Sjællandske Medier A/S

Malte Larsen, Gymnasieelev, Espergærde

Debat:

Espergærde Gymnasium er på mange måder er godt gymnasium. Gymnasiet har dygtige lærere, gode faciliteter og hårdtarbejdende elever. Men Espergærde Gymnasium har også en bagside – EG er nemlig ekstremt præget af en kultur, som handler om status, udseende osv. Tro mig, jeg ved hvad jeg taler om: Jeg har selv gået der.

Her til jul er en nyt koncept blevet født på Espergærde Gymnasium: En julekalender, som over 800 EG'ere følger, hvori nogle af skolens flotte elever bliver promoveret og gjort offentlig til skue på baggrund af deres udseende. Når vi åbner december måneds først låge, kan vi se et billede af Daniel, og en tekst, hvor der står: "Så EG! Første sexy santa er på banen, og vi starter på putte årgangen med den lækreste Daniel —- fra 1.k!! Vi ved at Daniel altid er med på den værste, så piger, ikke vær bange for at byde en ny EG'er velkommen med manér."

Hvis ikke man kender til Espergærde Gymnasiums status- og popularitetsræs, bliver man nok overrasket over at læse dette. Men popularitetsræs-fænomenet er ikke nyt på Espergærde Gymnasium. På EG findes nemlig mange koncepter, konkurrencer og lignende, som handler om at promovere de elever, som har været heldige med deres udseende og som er populære.

Drenge-pige-middag er et godt eksempel: 3.g'erne på Espergærde Gymnasium vælger selektivt de 1.g'ere, som de synes ser bedst ud. Disse 1.g'ere får i den forbindelse lov til at deltage i en af 3.g's fester, mens ingen andre 1.g'ere får lov til at deltage, da de ikke ser godt nok ud.

Et andet eksempel er Espergærde Gymnasiums nomineringer af 1.g'ere ved skoleårets start. Her bliver bl.a. årets flotteste 1.g-dreng og året smukkeste 1.g-pige kåret.

Yderligere har Espergærde Gymnasium et gymnasieblad. Her skrives bl.a. om nogle af gymnasiets elever – ofte kun de populære.

Kulturen på Espergærde bliver mere og mere præget social status og udseende. Jeg valgte at skifte til Helsingør Gymnasium, da den snobbede atmosfære og popularitetsræset blev for meget for mig. På Helsingør Gymnasium oplever jeg en mere rummelig kultur, som ikke er præget af alt det status- og popularitetsgøgl.