Hundested: To drenge på 15 og 16 blev i går aftes anholdt og sigtet i et grundlovsforhør for forsøg på brandstiftelse. En borger opdagede i går aftes ved ottetiden, at der kom røg fra bagsiden af et sommerhus i Hundested nær Trinbrættet. Borgeren opdagede en krukke med ild i, som var placeret op af husets bagside. Han fik slukket ilden og kontaktede derefter politiet.
En patrulje fandt efterfølgende to drenge i området, som man altså nu mistænker for at stå bag brandstiftelsen. Ifølge de to drenge var de blot ude at gå en aftentur og nægter sig derfor skyldige. Den ene er fra Ølsted og den anden fra Hundested, oplyser Nordsjællands Politi.