Palæets julekalender – 3. dec.

3.december: Nedløbsrør med hat. Genstanden blev fundet uden oplysninger i forbindelse med en stor oprydning i magasinet for en del år siden. Til trods for de manglende oplysninger valgte museet at beholde den i samlingerne. Argumenterne herfor var flere: zinkrøret er udformet så kunstfærdigt, at der muligvis er tale om et svendestykke, håndværk af denne art udføres næppe mere i vores tid, det er velbevaret og kunne supplere en i forvejen alsidig, god sag om blikkenslagerfaget.