Øv, ingen dronning til Halsnæs: Sommertogt udskudt

ROYALT: Først i 2024 får Halsnæs besøg af dronningen.

Øv, ingen dronning: Sommertogt udskudt

H.M. Dronning Margrethe 2 kommer ikke til at sætte fod i Halsnæs i år. Sommertogtet er aflyst, og besøget i Halsnæs er udskudt til 2024. Foto: Susan Eirfeldt

Borgerne i Halsnæs kommer til at spejde langt efter kongeskibet Dannebrog og H.M. Dronning Margrethe 2. til sommer. Kongehuset har netop offentliggjort, at H.M. Dronning Margrethe 2’s sommertogt, der skulle bringe hende forbi Halsnæs, er udskudt til 2024.

“H.M. Dronningens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til Bornholms Regionskommune, øgruppen Ertholmene og Halsnæs Kommune, der var planlagt til afholdelse i juni måned, udsættes til 2024 som følge af Dronningens rygoperation i februar”, lyder det i en pressemeddelelse fra Kongehuset.

Borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen(S), har fuld forståelse for udskydelsen, og ser frem til besøget næste år:

– Jeg ved, at mange borgere har set frem til begivenheden, derfor er det naturligvis også ærgerligt, at sommertogtet nu er udskudt. Med det sagt, ønsker vi H. M. Dronningen de bedst mulige forudsætninger for det videre genoptræningsforløb. Og vi ser frem til at kunne byde Dronningen velkommen i 2024 i stedet, siger Steffen Jensen.

Sommertogtsbesøget skulle have fundet sted fredag den 9. juni, hvor Halsnæs Kommune skulle være vært ved afslutningen på årets første sommertogt. Datoen for næste års sommertogt er endnu ikke fastlagt.

Første royale besøg

Dronningens sommertogt lagde i 1999 vejen forbi Hundested, og i 2007 var kongeparret på officielt besøg i Frederiksværk og lagde til kajs i stålværkshavnen.

Til sommer skulle kongeskibet og dronningen lægge til kaj i Hundested den 9. juni, som afslutning på årets første sommertogt. Det ville have været det første royale besøg på disse kanter i 16 år og det første i Halsnæs Kommune

Besøget til sommer havde dog været det første i officielt royale visit i 16 år og det første i Halsnæs Kommunes historie.

Gammel tradition

De årlige sommertogter blev indført af Christian 9. med det daværende kongeskib. Traditionen er siden blevet videreført med det nuværende kongeskib af Christian 10., Frederik 9. og nu Dronningen.

Det cirka 80 meter lange Kongeskib fungerer under sommertogterne som Majestætens residens, og under årets to sommertogter vil Dronningen afholde receptioner på Dannebrog.