Forleden kunne Kræftens Bekæmpelse afsløre indsamlingsresultatet fra dette års Lyserød Lørdag-aktiviteter. Det samlede beløb er opgjort til 3 mio. kroner på landsplan, mens det er opgjort til 72.339 kroner her i Halsnæs.
Lisa Kofod fra Kræftens Bekæmpelse Halsnæs er godt tilfreds med det lokale resultat: "Det er vi meget tilfredse med, i betragtning af alle coronarestriktionerne, og at en del aktiviteter ikke blev til noget i år og andre måtte aflyses – men så er der alligevel kommet nye events til og mange nye sponsorer," melder hun og takker for opbakning og støtte fra borgere, frivillige, erhvervsliv og sponsorer.
Lyserød Lørdag 2019 i Halsnæs gav 87.000 kroner til kampen mod brystcancer.