Lions-pris til Team Bodenhoff

Claus Bodenhoff modtog prisen af Gunner Nielsen, Lions Frederiksværk.  Foto: Niels J. Larsen
Claus Bodenhoff modtog prisen af Gunner Nielsen, Lions Frederiksværk. Foto: Niels J. Larsen

– Det er kæmpe stort at vi for første gang får en pris, det er vi kæmpe stolte af, sagde Claus Bodenhoff fra scenen på plænen ved Autohuset under Krudtværksfestivalen på vegne af Danmark Rundt Team Bodenhoff modtog Lions prisen.

Prisen er på 10.000 kr. og går til Claus Bodenhoffs initiativ med at cykle Danmark Rundt og lave en lang række andre aktiviteter for at skaffe midler til kræftramte børn og deres familier.

2018 var fjerde år med Danmark Rundt, og i sidste uge modtog Børnecancerfonden ikke mindre end 915.000 kr. fra Team Bodenhoff, der i altpå fire år har samlet over tre mio. kr. ind.

– Jeg håber at man når endnu højere op i år, sagde sekretær i Lions Frederiksværk Gunner Nielsen, da han overrakte prisen til Claus Bodenhoff.

Den 66-årige Frederiksværk-borger fortalte i sin takketale, at de indsamlede midler alene går til at give a ha-oplevelser til børnene og deres familier samt til socialpsykologisk hjælp og bl.a. ophold på La Vida på Mallorca, som er et tilbud fra Børnecancerfonden om rekreationsophold for hele familien.