Hundested får nyt stort stenrev

NATUR: Regeringen og et politisk flertal har besluttet den konkrete placering af fem stenrev i de danske farvande – et af dem placeres i Kattegat nord for Hundested. Forening drømmer i stor skala.

Et politisk flertal i Folketinget vil placere et nyt stort stenrev ud for kysten ved Hundested. Foto: Allan Nørregaard

Et politisk flertal i Folketinget vil placere et nyt stort stenrev ud for kysten ved Hundested. Foto: Allan Nørregaard

HALSNÆS: Siden 2020 har krebsdyr, småfisk, sæler, fisk og fugle kunne boltre sig ved og på formidlingsrevet ud for Spodsbjerg kyst, og nu får livet under havet endnu bedre vilkår. Miljøminister Lea Wermelin(S) og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Alternativet er blevet enige om den konkrete placering af fem nye stenrev i de danske farvande – et af dem skal placeres i Kattegat nord for Hundested.