Hæder til Dyssekilde Station

Foto: Kasper D. Christensen

På lørdag klokken 11.10 passerer togene fra Hundested og Frederiksværk på Dyssekilde Station. Det er samtidig tidspunkter hvor stationsforstander Peter Plant på vegne af Anpartsselskabet Dyssekilde Station modtager årets bygningshæder fra By og Land Halsnæs – en lille messingplakette, som opsættes på stationsbygningens facade som bevis på, at her er der tale om et bygningsprojekt, som på ganske særlig vis er med til at højne bygningskulturen i Halsnæs Kommune.