Direktør fik 2,7 mio. kr. uden at gå på arbejde

19 måneders fuld direktørløn plus pension. Læg til dertil en fratrædelsesgodtgørelse på over en halv million kroner. I alt en pengepose med 2,7 mio. kroner, som Halsnæs Kommune i 2014 besluttede at give den daværende direktør Svend-Erik Nielsen for at skifte arbejdsstolen ud med liggestolen. Direktøren skulle ikke længere møde på arbejde, men ville få løn indtil aftalen officielt udløb. Det viser flere aktindsigter, som Frederiksborg Amts Avis har søgt.