Af Tarja Knudsen, Muldstenshøjen 13, Melby
Jeg bor i sommerhusområdet mellem Melby- og Tollerup-kilerne og har fulgt fredningsforslaget af de to kiler på nært hold. Stort set ingen af de sommerhusejere jeg kender i området er synderlig interesseret i biodiversitet, landbrug eller lokalbefolkningens levevilkår. De møder ikke op til DN’s mange naturplejeprojekter hvor man skal grave træer op på overdrev eller slå med le på enge og omkring vandhuller. Mange har forvandlet skovgrunde til parcelhushaver med høje indhegninger, fine græsplæner og ikke "hjemmehørende" planter.
Derudover klager sommerhusejere tit over vilde dyr (mest rådyr, harer og krager) som spiser deres tulipanløg og andre pynteplanter. De klager også over naboers træer som tager solen fra deres terrasse. Nogle beboere langs Kroghøj gik ind i kampen for fredningen af Melby-kilen, fordi de var bange for tab af værdien af deres udsigt og ejendom, hvis der blev bygget hundredvis af nye sommerhuse på Svend Petersens marker. Nogle var også trætte af at se på juletræplantagen og med trådhegne, som hindrede adgang til markerne. Situationen havde vist været meget bedre da de som børn kom til sommerlandet…
De mest emsige sommerhusejere har dog været de i Tollerup som mente at de nu havde tilegnet sig retten til en del af Orehøj-landmandens jord, fordi de havde gjort brug af den i årevis. Jeg kan ikke huske at de nogensinde før havde vist interesse for den fredede gravhøj i enden af Orehøjgårds mark som nu er dækket af mellemstore træer, krat og buskage. Der har ikke været en sti til højen for at bese bakken. Heldigvis har en kompetent landinspektør afgjort at de oprindelige matrikulære parcelgrænser skal respekteres, hvilket betyder at landmanden bevarer adgang til hele sit areal. Den afgørelse vil nogle af de berørte sommerhusejere dog tage til retten.
Når Halsnæs byråd skal træffe beslutning hvorvidt de vil sende administrationens forslag til Miljøstyrelsen og videre til Fredningsnævnet, håber jeg at de prøver at se sagen fra forskellige perspektiver. Dybest set handler forslaget ikke om hvad som er bedst for naturen eller lokalbefolkningens fremtid. De to største lodsejere forpligter sig til kun at dyrke økologiske afgrøder, men vil have retten til også at dyrke andre end lave, et-årige planter og beskytte dem med læhegn. Der er meget mere biodiversitet i økologisk landbrug end i konventionel, hvor man bruger store mængder af pesticider, herbicider og forskellige typer af gødning. Økologisk landbrug er derimod i naturens og lokalbefolkningens interesse og også vigtig udfra national og global forsyningsperspektiv.
Men fredningsforslaget vil tillade konventionel dyrkning af afgrøder! Som udgangspunkt må der ikke være dyre- eller læhegn, så beboerne kan se langt udover marker, og vilde dyr og mennesker kan få adgang til dem. Selvfølgeligt kan landmænd søge dispensation fra Fredningsnævnet for hegn, men hvor sandsynligt er det at nævnet vil fortolke lovgivningen til landmændenes og biodiversitetens fordel. Det virker mere til at også den danske naturfredningslov og relaterede dokumenter er skrevet af jurister og naturvidenskabsfolk med et snævert perspektiv på økosystemer og livet i verden.
Jeg håber at vores byråd vælger at sende forslaget tilbage til administrationen med besked om at Tollerup-kilen skal tages ud af forslaget, eller at hele sagen skal i syltekrukken for at afvente bedre tider. De frigjorte midler, der ellers var afsat til at gennemføre fredningsforslaget, kunne kommunen så bruge til at købe lavtliggende landbrugsjord, som kan braklægges og måske senere fredes.
