Af Richard Pade, Gartnersvinget 24, 2800 Kgs. Lyngby
Frit efter H. C. Andersens eventyr ”Det er ganske vist!”. Det ligger ligefor, når jeg følger den følelsesladede debat om valnøddeplantagen på Orehøjgård. I nylige debatindlæg i Halsnæs Avis og Frederiksborg Amts Avis bliver Halsnæs Kommune fx beskyldt for at have ændret fredningen i 2022, så der kunne plantes en valnøddeplantage, omgået fredningen kreativt, foretaget benspænd eller begået fejl og underkendt fredningen.
Men Halsnæs Kommune forholder sig jo blot til fredningskendelsen, der flere gange nævner den tilladte anvendelse af det fredede areal til landbrug.
Den oprindelige baggrund for og hensigt med den frivillige fredning af Orehøj på marken vest for Orehøjgård fremgår af Fredningsnævnets kendelse dateret 21. maj 1969. Kendelsen i sin helhed kan hentes på https:// www2.blst.dk/nfr/05076.00.pdf – Dansk Naturfredningsforening giver et kort sammendrag på deres webside https://www.fredninger.dk/fredning/orehoej , citat:
”Gårdejer Karl Olsen fra Tollerup ville gerne have fredet en del af sin jord. Det skulle være den del, der ikke omfattes af en udstykningsplan. Olsen vil fortsat drive arealet som landbrug, og det vil blive ham umuligt at udrede de på arealet påhvilende ejendomsskatter, eftersom det beskattes som udstykningsjord. Arealet blev fredet som en status quo-fredning. Der må altså ikke ske ændringer i fredningen. Området må kun fremover benyttes som landbrugsareal.” Citat slut.
Men derudover fastslår Fredningsnævnets kendelse bl.a. følgende om den fremtidige anvendelse som landbrugsejendom: Det er forbudt at opføre bygninger, som ikke kræves af hensyn til ejendommens drift som landbrugsejendom. Der må ikke foretages nyplantning undtagen, hvor denne er nødvendig for ejendommens drift. Der må heller ikke uden tilladelse af fredningsnævnet ske udstykning af det af fredningen omfattede areal.
Med andre ord må ejendommen gerne udvikles som landbrugsejendom ved at nyopføre bygninger, som kræves for driften som landbrugsejendom, og nyplante, hvor det er nødvendigt for ejendommens drift.
Videre iflg. Fredningsnævnets kendelse må det frivilligt fredede areal ved Orehøjgaard altså ikke udstykkes uden tilladelse fra fredningsnævnet. Ønsker Halsnæs Kommune at undgå yderligere udstykning af sommerhuse gennem en påtænkt ny fredning af et større område, der inkluderer hele Tollerupkilen, er der ingen grund til at inddrage det allerede fredede areal ved Orehøj heri. Den eksisterende frivillige fredning af Orehøj bør bibeholdes med fortsat mulighed for landbrugsdrift som nu.
Min interesse i at følge udviklingen på Orehøjgård i omlægningen til økologisk landbrug bunder dels i en familiemæssig tilknytning til ejerne, dels gode oplevelser på Klitgården, Ordrup Gymnasiums tidligere lejrskole i Nødebohuse. Det var sidst i 1960’erne et dejligt naturområde med færre sommerhuse og deraf følgende større landskabelig forskellighed og biodiversitet – biologisk mangfoldighed sagde vi dengang. På den baggrund er det trist at se en vis gruppe af sommerhusejerne ved Orehøjgård modarbejde landbrugsejendommens udvikling til et økologisk landbrug med større biodiversitet i pagt med tiden.