Af Mariane Lunden og Nanna Høyrup, Lynæs, Alternativet Halsnæs
Alternativet indsendte sidste år høringssvar ifm. bevarende lokalplansforslag om Lynæs by. Vi ønsker blandt andet, at minimumsgrundstørrelsen bevares på 400 m2 og ikke øges til 700 m2. Olaf Prien (SF) stillede på seneste udvalgsmøde for Plan og Byg, Alternativets forslag. Men det var der ikke flertal for. Vi er faktisk ret forundrede over dette og mangler en solid argumentation for denne modstand.
Der er mange gode ting med i lokalplanforslaget, men paradoksalt nok lægges der som sagt op til, at ændre minimumsgrundstørrelsen fra de nuværende 400 m2 til 700 m2. Det ser vi som helt i modstrid med påstanden om at ville ”bevare”, i et område, som i forvejen har små huse. Og især ift. at ville “byfortætte”, som både står anført i den nye Vision 2035 for Halsnæs, samt i Kommuneplanen.
Det foreslås i paragraf 4, at der ikke må ske udstykning under 700 m2. Det betyder i praksis, at de nuværende grunde, der fx er 900 m2, ikke vil kunne deles til eksempelvis to grunde på 450 m2 – og dermed give plads til en ekstra bolig. Der er, så vidt vi er orienteret mellem 30 og 40 grunde, der potentielt ville kunne deles. Det kan betyde op mod 30 flere boliger i Lynæs.
30-40 boliger er en stor del af de nye husstande, som fx Lynæs Søpark kommer til at indeholde, men uden udlæg af et nyt område, med den ødelæggelse af naturen der følger.
Det skal understreges, at der jo ikke er nogen tvang i de eksisterende grundstørrelser. Det skal udelukkende ses som en mulighed, som man kan benytte, hvis man har lyst til en mindre have, men gerne vil blive i sit hus i Lynæs.
Flere partier udtrykker, at de er for byfortætning, men dette forslag medfører det modsatte. I Lynæs er man vant til at bo småt og tæt i små fiskerhuse. Jo mindre grunde, jo flere har mulighed for at bo ved jorden og mærke glæden ved en lille have, som man eksempelvis kan anvende til at dyrke lidt frugt og grønt. Særligt som enlig kan det være både økonomisk umuligt – og uinteressant med 700m2 grund og stort hus.
Vi er mange, der bor i store huse, hvor børnene er flyttet hjemmefra – og mange af os ville måske gerne bo mindre, hvis det var muligt og dermed lade vores store huse få plads til nye børnefamilier. Hermed spiller denne udvikling også ind i vores bosætningsstrategi.
En variation af boligtype og størrelser øger også diversiteten af mennesker, hvilket er godt for den sociale sammenhængskraft. Vi har her en oplagt mulighed for rent faktisk at gøre det rigtige og tidssvarende. Det hører fortiden til, at alle mennesker skal have meget privat jord.
Interessen i at bo småt og med lavt forbrug er voksende og med små grunde kan man i stedet bygge småhuse/Tiny Houses. En boligform, som kan anvendes bredt, både pga. økonomien i dem og af hensynet til klimaet. Byggeindustrien står for 39 procent af Danmarks samlede CO2 udledning. Så at øge minimumsgrundstørrelsen, hænger vel heller ikke sammen med en ambitiøs klimaplan, som kommunen er ved at udarbejde og skal vedtage til sommer?
Vi skal turde tænke i alternativer til de store huse og udnytte at flere ønsker en mindre boform, som både sparer plads og ressourcer. Det er en klima- og naturvenlig bæredygtig byudvikling. Det kan også være en måde, vi som kommune brander os på. I disse tider med fokus på, hvor højt CO2 udledningen er pr borger – 17 tons og vi skal ned på 3 tons – og at vi i Danmark har et af verdens højeste, bør vi som kommune bidrage til at dette aftryk sænkes.
Vi kan skabe et gennemgående mindset der viser, at vi forstår både det nære i de kriser vi står med og den globale klima og energikrise.
