Container stod i vejen for beruset bilist

Foto: Karl Erik Frederiksen
Arkivfoto
Arkivfoto

En stor container, der lørdag aften 21:45 stod i vejkanten på Thorsvej i Kregme ved Frederiksværk var mere holdbar end den bil, som en 73-årig mand fra Frederiksværk kom kørende ind i.

Han brasede lige ind i containeren med sådan et brag, at alle bilens airbags blev blæst op.

Sammenstødet kan skyldes det faktum, at manden var påvirket af alkohol, oplyser Nordsjællands Politi.

Da politiet ankom, kunne bilisten blæse alkoholmetret op på en promille på 1,2, hvorefter han blev anholdt og taget med til blodprøve.

Ud over det lille stik i armen fra blodprøven er manden sluppet uden skrammer. Det er mandens bil ikke, oplyser Nordsjællands Politi.