320 kilo skrald blev samlet i naturen

Foto: unknown

Mange stykker plastic små vejer tilsammen ganske meget! Sådan kunne en hurtig omskrivning af ordsproget om bækkene og åen passende lyde efter weekendens World Cleanup Day, hvor 80 frivillige brugte lørdagen på at indsamle skrald omkring Halsnæs. Bevæbnet med skraldeposer, handsker og affaldstænger fik de fjernet hele 320 kilo skrald – primært langs Amtsvejen fra Hundested til Ølsted.