Udsigt til 250 bare numser på stranden

Foto: Karl Erik Frederiksen

Sidste sommer var synet af 14-15 bare kvindenumser med til at gøre Tisvildeleje endnu mere berømt eller berygtet i det ganske land, fordi en sommerhusejer med fri udsigt til vandkanten fandt synet stødende. Numserne gemte sig under tøjet på nogle af deltagerne på et yogahold under ledelse af Tina Fresco. Efter hver lektion smed de tøjet for at tage sig en forfriskende dukkert i det rene vand. Sommerhusejerens reaktion blev sendt i cirkulation på Facebook af yogadyrkerne, hvorfra de midt i sommervarmen nåede frem til en lang række andre medier.