Tyv stjal ventilationsanlæg fra trælast

Foto: Tore G. C. Rich

Helsinge: Da en mand tirsdag mellem klokken 08.50 og 09.00 kom kørende ind på Trælasten S. A. Pedersen på Nørretoftevej i Helsinge, sagde han, at han bare skulle bytte nogle varer. Imidlertid lastede han et ventilationsanlæg fra lageret på bilen og kørte fra stedet. Det viser et overvågningskamera, oplyser Nordsjællands Politi.

Ventilationsanlægget er af mærket "Admiral Nordic" og er 25.000 kroner værd.