helsinge: Vi okser op ad en bakke og kæmper os igennem ukrudt, som står meterhøjt. Det står pludselig klart for mig, hvorfor det kuperede og enorme område har fået navnet Troldebakkerne. Nu viser det sig også at være en god idé med gummistøvlerne.
– Det er jo en ud af kroppen-oplevelse, det her, siger centerchef Søren Korsholm, som leder center for byudvikling og ejendomme i Gribskov Kommune.
Vi står og kan se ud over området umiddelbart nord for Helsinge, hvor næsten 1.000 mennesker får adresse i løbet af de næste par år.
Lige nu myldrer det rundt med store entreprenørmaskiner, som planerer jord, graver huller eller flytter rundt på store bunker grus. Midt igennem området slynger en helt ny-asfalteret vej sig, som bliver "hovedvejen" gennem det store boligområde. På Laugøvej er arbejdet med en ny rundkørsel i fuld gang, og på den anden side af Laugøvej er der allerede lagt asfalt, så biler og busser kan køre rundt og parkere ved det kommende trinbræt.
– Jeg er jo så meget jyde, at når folk spørger, hvordan det går med Troldebakkerne, vil jeg helst vise dem det her. Virkeligheden er jo konkret, siger Søren Korsholm og peger ud over området.
Snart udsolgt
Det har været vanskeligt at få gang i salget af grunde på det 35 hektar store område, som blev igangsat helt tilbage i 2013. Men nu er der for alvor gået hul på bylden. Faktisk i en grad, så kommunen snart kan melde udsolgt.
– Det er en kæmpe tilfredsstillelse, at vi nu er tæt på at have udsolgt. Det har været lidt svært at komme i gang – og nu har det taget fart. Både lokale og landsdækkende investorer har fået øje på de kvaliteter, vi har her i Troldebakkerne. Det er jeg selvfølgelig superglad for, siger Søren Korsholm.
Det 35 hektar store område er opdelt i 11 mindre områder, kaldet klynger. Alle klyngerne har forskellige typer boliger. I nogle af klyngerne er der friplejehjem og tryghedsboliger. I en anden klynge kommer der et seniorbofællesskab med 55 boliger, hvor beboerne får en stor glasoverdækket fælleshave med sydfranske temperaturer. Andre klynger igen får etageboliger i op til tre etager, rækkehuse eller parcelhuse.
Dertil kommer yderligere 35 hektar (primært privatejet) jord, som først byudvikles senere.
– Vi har ikke ønsket at styre, hvem der skal bo her. Men vi har valgt, at de styrende principper er fællesskaber og natur. Der skal være mange forskellige boligtyper. Og så har hele designet handlet om at supplere med det, vi ikke har så meget af i forvejen i kommunen, siger Søren Korsholm.
For mange parcelhuse
Gribskov har et strategisk ønske om vækst, så der kommer flere borgere – og meget gerne flere ressourcestærke borgere – til kommunen. For at opnå det er det nødvendigt at bygge nye boliger:
– Boligmassen i Gribskov er jo lidt ensformig. 95 procent af boligmarkedet er klassisk parcelhusbyggeri, så der er brug for en anden balance. Det er en landsdækkende trend. Troldebakkerne er svaret på det, forklarer centerchefen, mens vi går rundt i området.
Mange efterspørger en bolig, som ikke kræver så meget vedligeholdelse:
– Der er et kronisk underskud på nemme boliger i Gribskov. Folk vil bruge deres tid på familie og aktivitet og rejser i stedet for at vedligeholde deres hus. Nogen vil selvfølgelig godt arbejde på deres hus. Men der er altså mange, som efterspørger nemme boliger, hvor man kan tjekke ind og ud af fællesskaber og aktiviteter og ressourcer.
Han forklarer, at det blandt andet er en rotationstankegang, der ligger bag de nye boliger:
– Der sidder rigtig mange i parcelhusene i Gribskov, hvor børnene er blevet voksne og er flyttet hjemmefra. Og så vil forældrene i mange tilfælde godt have noget nyt og nemt at bo i. Det tilbyder vi dem så her. Så bliver der plads til nye børnefamilier i parcelhusene. Så på den måde roterer familierne rundt, og vi kan både tiltrække nye og holde på de eksisterende borgere, forklarer Søren Korsholm.
Tæt på naturen
Troldebakkerne kommer til at give inspiration til nye boligområder i de kommende år, forventer han:
– Jeg tror, at de her principper om natur og fællesskab også bliver styrende andre steder i kommunen. I Gilleleje syd har vi for eksempel også naturen tæt på boligerne, og i Esbønderup er naturen og klimaet og styrende for byggeriet. På den måde tror jeg, at naturen og fællesskaberne bliver pejlemærker for vores byudvikling. Der er en hel masse læring og inspiration her i Troldebakkerne, som vi kan bruge i de kommende år, siger Søren Korsholm.
Gribskov er en kommune med meget natur, og det er Troldebakkerne et spejl på, forklarer han:
– Troldebakkerne er et spejl på Gribskov Kommunes dna og de bedste kvaliteter, som kommunen har. Altså at vi bor tæt på naturen, og der er plads til foretagsomheden og det gode liv. Og så er vi jo tæt på skole, svømmehal og dagligvarer, og der er offentlig transport tæt på.
Bæredygtighed er også et nøglebegreb i boligområdet:
– Ud over naturen er bæredygtighed også et styrende princip. Bæredygtighed indebærer for eksempel, at du er tæt på alle de vigtige funktioner. Desuden skal regnvand eksempelvis håndteres lokalt her i området, og det er med til at forme området. Derudover er der det spiselige landskab. De planter og træer, der bliver plantet her i Troldebakkerne, hører alle sammen til spiselige arter, siger centerchefen.
Klyngerne får både et indre og ydre liv:
– Den røde tråd her er fællesskaber. Klyngerne er alle sammen designet ud fra principper om individuelle boliger, der vender ud mod helheden og naturen, mens de samtidig har deres indre liv i klyngen. Der mødes beboerne og har fælles faciliteter på forskellige måder, forklarer Søren Korsholm.
I løbet af næste år vil de første beboere flytte ind, og hele etape ét vil være færdig med udgangen af 2023, love centerchefen. Det samme gælder friplejehjemmet og tryghedsboligerne. Man regner med, at der i gennemsnit kommer til at bo 2,1 personer i hver bolig, og dermed får næsten 1.000 mennesker et nyt hjem i Troldebakkerne – vel at mærke på de første 35 hektar af det i alt 70 hektar store byudviklingsområde.
