Trivsel: Næsten hver femte af kommunens ansatte har oplevet mobning på arbejspladsen

18 procent af kommunens medarbejdere har svaret i en ny trivselsundersøgelse, at de har oplevet mobning i forbindelse med deres arbejde. Det tal kommer bag på kommunaldirektøren, som dog også hæfter sig ved, at medarbejderne over en bred kam, synes de har et meningsfuldt arbejde, de gerne vil blive i.

Trivsel: Næsten hver femte kommunal ansat har oplevet mobning på arbejspladsen
Foto: Lars Christiansen
<p>Hvert tredje år gennemfører Gribskov Kommune en trivselsundersøgelse blandt alle kommunens godt 2200 medarbejdere. Nu foreligger resultaterne af den seneste undersøgelse, som blev foretaget i september år, og her er der særligt ét tal, der springer i øjnene. 18 procent af de godt 1800 medarbejdere, som har deltaget i den anonyme undersøgelse, svarer, at de har oplevet mobning på arbejdspladsen.</p>