Romantik i livets efterår og filmhygge for familien

Romantik i livets efterår og filmhygge for familien
Gilleleje Bio byder på feelgood-filmen 'Sidste strejf af kærlighed', hvor to hundeluftere mødes, og romantikken blomstrer. Pressefoto
Gilleleje Bio byder på feelgood-filmen 'Sidste strejf af kærlighed', hvor to hundeluftere mødes, og romantikken blomstrer. Pressefoto

film Torsdag 15. juli har Gilleleje Bio premiere på en engelsk feelgoodfilm og to familiefilm.

'Sidste strejf af kærlighed' ('23 Walks') er et hjertevarmt komedie-drama om at finde kærligheden i livets efterår.

Dave og Fern mødes, mens de lufter deres hunde i en park i det nordlige London. På 23 gåture med deres hunde kommer de gradvis tættere på hinanden og oplever, hvordan romantikken blomstrer. De to hovedroller spilles af Alison Steadman og Dave Johns.

'Space Jam: A New Legacy' er opfølgeren til basketball-komedien 'Space Jam' fra 1996. Filmen blander ligesom sin forgænger rigtige mennesker med animerede figurer, som man kender det fra Warner Bros.' Looney Tunes-tegnefilm. Således er der genvalg på basketholdet til Snurre Snup, Daffy And, Elmer Fjot og de andre skøre karakterer. Dansk tale.

I familiefilmen 'Uuups! Dyr over bord..' driver Noahs ark rundt på det åbne hav fyldt med dyr, heriblandt de to venner Fini og Lea. Men efter flere uger til havs er maden ved at slippe op, og den skrøbelige fred mellem kød- og plantespisere er i fare. jesl