Nicklas Thorup Clausen
historie Landskabet vil være radikalt ændret, når Søborg Sø, engang Nordsjællands fjerdestørste, i 2023 er blevet genetableret.
Søen har siden 1790 været afvandet, men med en tilbagevenden til tidligere tiders landskab rulles historien tilbage.
– Det kommer til at give helt nye muligheder for at fortælle historien om Søborg, siger Kjartan Langsted, museumsinspektør ved Museum Nordsjælland.
Blandt hundeluftere og ældre på tur viser han rundt ved ruinerne af Søborg Slot. Flere gange peger han ud i horisonten og beskriver området, som det var engang.
– Det har været et kæmpe anlæg. Her har vi haft tårn, og længere ude har der været dobbeltvolde. Nede, hvor hestene går i dag, har der været kirke og kirkegård. Området har været lige så stort som Vordingborg på samme tid, siger Kjartan Langsted.
Det kan være svært at forestille sig, når man ser det afvandede område i dag. Men Søborg er anlagt på det, der engang var tre holme i Søborg Sø. På den yderste ligger det, der i dag er Søborg Slotsruin. På den miderste var den gamle Søborg by med kirke, kirkegård og volde. På den inderste ligger det, der i dag er landsbyen Søborg.
Bygget ad flere omgange
Tårnet er anlagt af ærkebiskop Eskild, der også anlagde den voldgrav med vindebro, man den dag i dag stadig passerer, når man besøger ruinen.
Senere er borgen erobret af kong Valdemar den Store, der ragede uklar med ærkebispen. Det er Valdemar, der omdanner tårnet til decideret kongsborg og skænker Søborg købstadsrettigheder.
Her kommer der ringmur, porttårn, et palatium, flere tårne og en rundkirke.
I perioden bliver slottet også brugt som statsfængsel. Blandt de mere prominente "gæster" kan nævnes prins Buris samt biskoppen Jens Grand.
– Det var en kæmpe fordel, at der var sø rundt om. Det har været et rigtigt godt sted at placere politiske fanger, der ellers kunne forventes at have noget militærmagt klar til at prøve at befri dem, siger Kjartan Langsted.
Ved fangetårnet ses i dag en sten med jernbeslag til en fodlænke.
Senere vender Danmarks lykke, og det meste af riget pantsættes, herunder Søborg Slot. Søborg Slot tilbagerobres dog af Valdemar Atterdag, der med store blider (katapulter, red.) skyder slottet og byen i sænk.
– Han lægger borgen og byen i ruiner. Vi kan blandt andet se det på, at der er flere brandlag i byen. Vi kan også se, at kirken i Søborg får nye hvælv på det tidspunkt, så det har været voldsomt.
Valdemar Atterdag genopbygger slottet, og udvider det kraftigt. Men herefter mister stedet hurtigt sin betydning.
Myten om Margrete
En udbredt myte siger, at Valdemar Atterdags datter, dronning Margrete 1. er født på stedet, men den er Kjartan Langsted klar til at aflive:
– Vi kan ikke bevise det. Rygtet siger det, men det siges også at hun skulle være født en masse andre steder. Vi ved dog, at både hende og Valdemar Atterdag har opholdt sig her i perioder.
Allerede i Margretes tid har slottet dog formentlig været forfaldent og ude af stand til at følge med tiden.
– Det kan vi blandt andet se på, at hendes efterfølger og fostersøn, Erik af Pommern, anlægger Krogen i Helsingør (ved det nuværende Kronborg, red.), der er topmoderne og klar til krudt og kugler.
Herefter mister slottet sin betydning, og ender mere eller mindre forladt.
Og det er det, der gør Søborgs historie ganske speciel. Det hører nemlig til sjældenhederne, at en købstad bliver opgivet og forladt, som Søborg er blevet.
– Det sker under Grevens Fejde i 1530'erne, hvor slottet ødelægges. Det tror vi i hvert fald det gør, for der er ingen skriftlige kilder, der beskriver Søborg efterfølgende. Der er stedet opgivet fuldstændig, siger Kjartan Langsted.
For uden slot, ingen by. Mange af byens indbyggere har haft funktioner, der knytter sig til slottet. Og samtidig er andre nordsjællandske byer – med og uden købstadsrettigheder – begyndt at stjæle fokus fra byen.
– Søborg er også på det tidspunkt blevet udkonkurreret af Gilleleje og Helsingør som handelsbyer. Særligt af Gilleleje, hvor de er begyndt at handle lidt ulovligt med bådene derude, hvor de sælger fisk. Det må de ellers ikke, for Gilleleje har modsat Søborg ikke købstadsrettigheder, siger Kjartan Langsted.
Den glemte købstad genopdages
Vandspejlet på den genetablerede sø kommer til at ligge lavere end før genopretningen, men ikke desto mindre kommer Søborgs fortid til tydeligere at kunne mærkes i landskabet.
– Der er så mange historier her, der stadig er ufortalte, siger Kjartan Langsted.
De mange ufortalte historier er Museum Nordsjælland i samarbejde med Nationalmuseet og Aarhus Universitet ved at rulle op.
Forskningsprojektet færdiggøres i løbet af 2022 – inden der kommer vand i søen – og bygger oven på tidligere store udgravningskampagner, der blev gennemført op gennem især 1980'erne og 1990'erne.
– Dengang blev det aldrig til mere end tanken om at udgive det. Nu får vi muligheden for at fortælle hele historien samtidig med, at man får forståelsen for, hvordan området har set ud, siger Kjartan Langsted.
Han krydrer fortællingen med kulørte anekdoter. Blandt andet én om Frederik d. 7., der midt i 1800-tallet også havde sat sig for at genopdage historien om Søborg.
– Frederik har været til stede mens de har gravet ud med dynamit i 1850'erne. Så har han siddet på voldene og betragtet det, og han fik endda gravet en vinkælder ud deroppe, siger Kjartan Langsted.
Genopretningen af Søborg Sø omfatter alt i alt et areal på knap 600 hektar. Heraf vil den største del blive en lavvandet sø og resten til ferske enge.
