Af Bodil Jørgensen, Henriette Andersen og Pernille Kristiansen, Gribskov, på vegne af FG –Gribskov, Tisvilde Hegn, Melby Overdrev – uden hegn
Et modsvar på den seneste tids åbne breve til Gribskov og Hillerød kommunes politikere. Lad os borgere beholde vores skove, som vi skatteborgere i dette land har betalt. Den eneste måde, vi kan få folk til at passe på naturen, er ved at sikre adgang til den. Vi er mange borgere her i Hillerød og Gribskov, som netop har bosat os her pga. naturen. Under Corona blev det tydeligt, hvor meget befolkningen brugte naturen, og den positive virkning, det har for folkesundheden.
Lad os beholde den frie natur, hvor naturen, dyr som planter og borgere kan færdes frit. Der er andre løsninger til forbedring af biodiversiteten end indhegninger. Jeg undrer mig over, at det overhovedet er kommet på tale. Landbrugsdyr kaldes pludselig ”vilde dyr” og sættes i skoven, selvom de er græssere. Elge er planlagt indkøbt, disse var hjemmehørende fra år 12.000 til 4.500 f.Kr. De forsvandt i stenalderen. Vi har ikke pladsen til at have disse dyr i dag, det giver ingen mening.
I læserbrev skrevet af Søren Mark Jensen, bestyrelsesmedlem ved Danmarks Naturfredningsforening skrives, at der er i Gribskov, er en lav biodiversitet. Dette kræver en korrektion, iflg. Nationalparkplan 2020-2026, Kongernes Nordsjælland har den centrale del af Gribskov en max score på 9 ud af 9. Hvilket betyder at Gribskovs biodiversitet er en af landets højeste. Man undres over denne udtalelse fra DN.
Det største problem for biodiversiteten er mangel på plads, flere områder bør udlægges til natur, og disse områder bør sammenbindes, så arterne kan brede sig. Det giver ikke mere natur at indhegne de små skovarealer vi allerede har. Desuden er der andre tiltag i gang i Gribskov, såsom ændring af hydrologi, dette vil på sigt gavne biodiversiteten.
Sommerfugle bør prioriteres i områder rundt om skovene, hvor skovene udvides i stedet for at fælde områder, inde i selve skoven. Mange arter vil hermed kunne sprede sig til de omkringliggende arealer, ved at vi sikrer spredningskorridorer mellem heder, overdrev, enge og kyststrækninger. Igen naturen mangler plads, for at kunne opnå en højere biodiversitet.
Læser man om årsagen til dagsommerfugles tilbagegang, så er årsagen det effektive landbrug med brug af gylle og sprøjtemidler. Landmænd har ikke som tidligere store arealer, hvor dyr græsser. Moser og enge er gennem tider drænet væk, for at udnytte arealerne bedre. Der bør laves aftaler med landbruget om genopretning af de forskellige naturtyper. Det åbne land skal afgræsses som tidligere. Vildmark er et åbent græsland, og ikke inde i en skov.
Det at skoven fældes giver ikke nødvendigvis varieret flora, på fotoet ses, hvordan ørnebregner har indtaget hele arealet.
Hvorfor skal vi lege Yellowstone i vores små skovarealer i Danmark, hvor brugertrykket er højt?
Bevar de små sommergræsområder i skovene, som allerede er eksisterende. Der er ikke evidens for, at helårsgræsning med kvæg i Gribskov har en nævneværdig betydning for biodiversiteten. Dette er udtalt af Forsker Carsten Rahbek i et møde i Folketinget, omhandlende Gribskov. Alligevel vælges der at spendere mange millioner kroner på opsættelse af hegn.
Samtidig undrer det, at der gives tilladelse til et sådan anlæg kun med en screening, og at der undlades en fuld miljøvurdering? Alle forhold skal vurderes ved et nyanlæg. Blandt andet beskrives i projektet, at et 2,5 meter højt hegn skal opsættes. Dyrenes frie bevægelighed hindres ved opsætning af hegnet, deres normale veksler spærres af. Dyrene tvinges ud mod de omkringliggende veje, og den gennemkørende togbane. Nogle dyr hegnes inde andre ude. Kun yderkanten af skoven er fri, og dyrene er derfor tæt på biler, som giver flere uheld.
I projektbeskrivelsen udarbejdet af Naturstyrelsen står desuden, at tilsyn af hegnet sker 1 til 2 gange om måneden. Dette er ikke overholdelse af god dyrevelfærd. Hvis hjortevildt sidder fast i hegnet, vil de få en langsommelig og pinefuld død. Der kan blive store problemer med regulering af mængden af dyr i indhegningen, idet det er komplekst at tælle dyr i en skov, for at forudse mængden af foder, der vil være til rådighed i form af græs og ved.
Det er en ensidig løsning, som er præget af rewilding, hvor kvæg bliver betragtet som ”vilde” selvom de i generationer har været landbrugsdyr. Lad mig gøre det helt klart, der er ingen mennesker med empati for dyr, der ønsker at skulle færdes i en skov med udsultede og syge dyr.
En anden faktor er borgernes fremtidige mulighed for at kunne færdes trygt i skoven. Det undrer mig, at Naturstyrelsen peger på, at der ingen ændringer vil være i forhold til adgang. Sportsfolk, folk der lufter deres hunde, ryttere og børnefamilier skal nu være agtpågivende ved færdsel i skoven. Sker der tilskadekomst er det på eget ansvar. Kvæg flytter sig ikke, det gør hjortevildt derimod. Disse er vores naturlige vildt i skovene, som allerede gavner biodiversiteten, og som har gjort dette i mange år. Desværre vil de muligvis skulle dele deres område med kvæg, elge og hvem ved, hvilke dyr der vil blive udsat i Gribskov? Til stor gene for den brede befolkning, samt for folkesundheden.
Kære politikere, kom nu endelig med jeres indsigelser, nu hvor den nye regering lægger op til samarbejde med kommunerne.
