Gribskov forlader snart fælles beredskab: Henter ny beredskabschef hos Falck

I juni 2019 besluttede Gribskov Kommune at virkeliggøre ønsket om at træde ud af det fælleskommunale beredskab Frederiksborg Brand og Redning og igen etablere eget brandvæsen. Det nye beredskab skal stå klar ved udgangen af 2020, og nu er beredskabschefen, der skal stå i spidsen for det, fundet. Jesper Ingeman-Petersen, hedder han, og han kommer fra en stilling som Drifts- og Servicechef Teknik i Falck. Han har mange års erfaring fra Falck blandt andet som stationsleder, skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.