Frivillige vil hjælpe Kanonhalløj

Direktør for Kanonhalløj, Martin Kongstad, meldte onsdag ud, at kunstnergruppen vender tilbage med underholdning ved stationen i Tisvildeleje i år, selvom Kulturtoget er brændt ned. Og mange er klar til at hjælpe gruppen tilbage på sporet. Det vidner de mange tilkendegivelser om hjælp og opbakning på Facebook om, skriver Frederiksborg Amts Avis. Den mest konkrete håndsrækning er fra Allan Jakobsen og Jesper Søgård, der sammen vil forsøge at skaffe en ny brugt togvogn til gruppen. Og den første dialog med DSB er etableret, fortæller Allan Jakobsen.