Efter voldsom trafikulykke: 29-årig mand død

En 29-årig mand er afgået ved døden efter han kørte frontalt sammen med en modkørende bilist, en 46-årig mand fra Sydsjælland, på omfartsvejen Ny Mårumvej ved Græsted.

Det bekræfter Nordsjællands Politis pressevagt til sn.dk. Den 29-årige er fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet.

Den voldsomme ulykke skete torsdag 3. oktober klokken 15.44 cirka midt på omfartsvejen cirka 70-100 meter fra den grønne bro.

Efter ulykken blev den ene bragt til Hillerød Hospital i ambulance, mens den 29-årige blev fløjet til Rigshospitalet i akuthelikopteren.

Omfartsvejen blev afspærret, mens rednings- og oprydningsarbejdet stod på. Politiets teknikere og bilinspektør skulle blandt andet tage billeder for at danne sig et overblik over forløbet.

Det er endnu ikke helt klarlagt, hvordan ulykken kunne ske, oplyser pressevagten