Brand i plankeværk

Brand i plankeværk

Politi og brandvæsen rykkede tirsdag aften ud til Byåsen i Gilleleje, hvor der var gået ild i et plankeværk. Arkivfoto: Lars Sandager Ramlow

Foto: Lars Sandager Ramlow

Brandvæsen og politi satte tirsdag aften kurs mod Byåsen i Gilleleje, da der kl. 17.34 tikkede en anmeldelse ind, der lød på ild i et plankeværk. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Da politi og brandvæsen nåede frem til stedet, lykkedes det at slukke branden, inden den nåede at brede sig til et nærliggende hus.

Årsagen til branden kendes ikke.