Tre færdselsuheld med kort mellemrum på motorvejen

Politiet fik travlt på Køge Bugt Motorvejen tirsdag morgen, hvor tre sammenstød fandt sted.

Motorcykelbetjent påkørt af motorcyklist - der ikke standsede bagefter

Politiet fik travlt i morgentrafikken på Køge Bugt Motorvejen tirsdag morgen.

Foto: THOMAS OLSEN

I løbet af tirsdag morgen rykkede politiet ud på Køge Bugt Motorvejen hele tre gange i anledning af sammenstød mellem trafikanter i den tætte morgenmyldretidstrafik i det nordgående spor. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Ingen af uheldene var alvorlige eller havde medført personskade, men betød dog forstyrrelse af trafikken for bilisterne ved Greve, Køge og Solrød inden for tidsrummet kl. 06.30-08.30, lyder det videre.

Manglende opmærksomhed

Første uheld skete kl. 06.33 ved afkørsel 27 Greve N, idet en polsk lastbil havde påkørt bagenden af en dansk personbil. Begge køretøjer var dog kommet ind i nødsporet, så politiet foranledigede oplysninger mellem den 46-årige mandlige polske lastbilchauffør og den 24-årige mandlige fører af den danske personbil udvekslet, efter at lastbilchaufføren havde påkørt personbilen.

Næste uheld skete kl. 07.25 på strækningen mellem afkørslerne <31b> Køge N og <31a> Solrød S, hvor tre personbiler var stødt sammen. En 18-årig kvinde fra Næstved påkørte bagenden af en forankørende personbil, der blev skubbet frem i en personbil.

Sidste uheld, som politiet rykkede ud til, var kl. 08.30, hvor en 54-årig mand fra Odense i en personbil påkørte en anden personbil i forbindelse med et vognbaneskift ved tilkørslen fra <30> Solrød N.

Politiet registrerede i alle tre tilfælde blot omstændighederne og parterne i uheldene, der blev vurderet til at skyldes manglende opmærksomhed og agtpågivenhed under kørslen.