To mænd fængsles for deltagelse i svindel af ældre kvinder

To mænd fra henholdsvis Greve og Birkerød har gennem en periode ageret muldyr og dermed stillet deres bankkonti til rådighed for bagmænd, der havde svindlet ældre kvinder.

De modtog og hvidvaskede begge 15.000 kroner, oplyser Midt- og Vestsjællands Anklagere på Twitter.

De har nu modtaget straf i form af 30 dages betinget fængsel samt udbetaling af erstatning til ofrene, lyder det videre.

cham