SF og Enhedslisten: Der skal mere fokus på usynlige handicaps

Politik: På mandagens byrådsmøde vil partierne stille forslag om, at kommunen tilslutter sig solsikkeprogrammet.

- Der skal mere fokus på usynlige handicaps

Greve: Solsikkeprogrammet er en international mærkningsordning, hvor borgere med usynlige handicap som for eksempel autisme, demens eller psykosociale vanskeligheder kan bære et diskret solsikkesymbol, der indikerer, at den pågældende borger har et usynligt handicap. Solsikkeprogrammet er målrettet alle aldersgrupper, og solsikkesymbolerne kan fås i form af for eksempel nøglesnor, kasket, armbånd eller klistermærke.