Sendte to kuverter med hash fra Goa

En 45-årig mand skal for Retten i Roskilde for forsøg på indsmugling af hash.
En 45-årig mand skal for Retten i Roskilde for forsøg på indsmugling af hash.

En 45-årig mand fra Greve er tiltalt for forsøg på indsmugling af i alt 142 gram hash fra Indien til Danmark og skal derfor for retten onsdag.

I maj 2012 sendte han to kuverter med hash fra Goa hjem til en kvinde i Gersagerparken. Kuverterne nåede dog aldrig længere end til postcentret i lufthavnen.