Sådan ødelægger du tyvenes jul

Indbrud. Vintermånederne er stadig højtid for indbrud i danskernes boliger. Og selvom antallet at anmeldelser har været faldende de seneste par år, er der ifølge ekspert stadig god grund til at sikre sig bedst muligt – især i juledagene.

Sydkysten: Landets indbrudstyve er stadig ramt af corona. I hvert fald så tyder tal fra Rigspolitiet på, at den faldende tendens i antallet af indbrud fra private boliger fortsætter i år. Ifølge tal fra Rigspolitiet var der således godt 20.000 anmeldelser i årets første tre kvartaler mod over 24.000 i den tilsvarende periode sidste år.