Lokal kunstner har lavet plakat til støtte for Ukraine

Mosede: Hver gang minimum 200 kroner tikker ind på kontoen hos Strandkirkefællesskabets indsamling til Mission Østs hjælp i Ukraine på MobilePay 74 24 42, så kan giveren få den takkeplakat, som Mathias Schwartz Kirkegaard har designet til formålet. ”Jeg har selv for fem år siden besøgt Kyiv og Lviv i Ukraine, hvor jeg oplevede et fantastisk land, hvor der også er et rigt foreningsliv. Nu aner jeg ikke, hvor meget af det jeg kan genkende, når jeg besøger landet næste gang”, forklarer Mathias Schwartz Kirkegaard.