Lokal fotograf er nomineret til pris

Fotograf Bo Nymann er manden bag den 18 meter lange fotocollage i Greve Idrætscenter.
Fotograf Bo Nymann er manden bag den 18 meter lange fotocollage i Greve Idrætscenter. www.nymann.nu

Har man oplevet den 18 meter lange fotocollage i Greve Idrætscenter, så er man ikke i tvivl om, at fotografen bag billederne, Bo Nymann fra Tune, har en helt særlig evne til at få stemning, livsglæde og livets smukke øjeblikke indfanget med kameraet.

Bo Nymann er nu også at finde blandt de tre nominerede finalister til den fornemme ÅPH pris.

Hans billede af tre meget glade kvinder og en mand er nomineret, fordi det netop fanger den stemning, ingen andre i verden har et ord for, hygge. Fire mennesker er opslugt af glæden, fællesskabet og har sammen fundet hyggen, mens dagligdagens problemerne er lagt uden for lokalet og glemt for en stund.

Årets dommer, Jens Dresling fra Politiken, er en af Danmarks bedste og mest erfarne sportsfotografer. Han har fundet frem til de tre finalister blandt de mange indsendte billeder fra professionelle fotografer landet over.

Vinderen af årets ÅPH-pris findes ved afstemning på nettet, og alle kan deltage. Adressen er http://www.maydaypress.com/ og så skal man vælge exhibition og 'Årets Professionelle Hyggefoto'.

Det er muligt at stemme på sit favoritbillede frem til den 17. marts.