Formand om rækkehuse: Reglerne er overholdt

Byggeri: Kommende rækkehuse på Greve Strandvej 112 vækker kritik. Hans-Jørgen Kirstein vil kigge på, om kommunikationen kan blive bedre.

-  Jeg vil ikke være smagsdommer

Greve: En række beboere omkring Greve Strandvej 112 er utilfredse med, at kommunen har godkendt et rækkehusbyggeri, der bliver knap 36 meter i bredden og 8,5 meter højt. Det passer ikke ind i den sommerhusstemning, der er i området, når rækkehuset vil erstatte en villa, lyder et af argumenterne.

Dem forstår Hans-Jørgen Kirstein, der er formand for klima-, teknik- og miljøudvalget.

– Jeg kan godt sætte mig ind i borgernes oplevelse af, at kommunen gennemfører en høring og de bekymringer, man som borgere har udtrykt, slet ikke er medtaget efterfølgende. Her skal man tænke på, at vi som kommune har pligt til at gennemføre høringer og sikre, at sagen er fuldt oplyst, siger han og kommer med et men:

– Ligger det ønskede projekt inden for rammerne af lokalplanen eller anden lovgivning, har vi som kommune ingen hjemmel til at tilpasse et projekt på baggrund af høringssvarene. Det er udelukkende op til bygherre, om denne vil inddrage høringssvarene i sit projekt.

Byggetilladelsen blev givet den 25. november 2022, og dermed er der intet til hinder for, at gravearbejdet til fundamentet kan begynde i år. Det ærgrer naboerne, men bygherren har overholdt reglerne. De er fastsat i lokalplanen for strandvejsområdet, der er delt op i delområder. Greve Strandvej 112 ligger i den del af lokalplanen, der hedder A1.

En række borgere omkring Greve Strandvej 112 er skeptiske over for de rækkehuse, der er på vej. Foto: Janus Spøhr

Overholder reglerne

Heri står blandt andet, at lokalplanen giver mulighed for, at der ’udover enfamiliehuse og tætlav bebyggelse kan etableres erhverv og etagebebyggelse med erhverv og bolig. Yderligere kan tæt-lav- og etagebebyggelse etableres i op til to etager.’ Senere står der, at ’områdets åbne bebyggelseskarakter ønskes fortsat bevaret, og derfor stiller lokalplanen krav til afstande til skel, etager og højder for blandt andet at mindske skygge- og indbliksgener.’

Netop skygge- og indkigsgener er noget af det, som naboerne til de kommende rækkehuse er mest utilfredse med, fordi de frygter, at de nye beboere i rækkehusene fra deres tagterrasse kommer til at kigge ned i villaejernes haver.

Hvad har kommunen gjort for at imødegå de beboere, der er i området?

– Når et byggeri overholder lokalplanens bestemmelser, har bygherre en byggeret, og kommunen kan ikke afvise byggeriet. Den ansøgte bebyggelse overholder efter kommunens vurdering lokalplanens bestemmelser herunder krav til skelafstande, etageantal, bygningshøjde, materialer, farver mv. Byggeriet overholder derfor også lokalplanens formål, siger Hans-Jørgen Kirstein, der fortæller, at naboernes ønsker og forslag er blevet forelagt bygherre, som ikke har ønsket at imødekomme forslagene.

Samtidig forklarer han, at kommunen fortsat skal høre naboerne for at sikre, at sagen er fuldt oplyst, inden der træffes afgørelse, men kommunen har ikke ret til at tilpasse projektet efter naboernes ønsker.

Bedre kommunikation

Beboerne mener, at bebyggelsesprocenten er langt større, end grundens størrelse tilsiger. Det skyldes, at der i en servitut står, at vejarealet skal tages med i grundens størrelse, hvilket muliggør rækkehusenes størrelse. Ifølge Hans-Jørgen Kirstein er det korrekt, at det fælles vejareal er regnet med i grundens størrelse. Det skyldes, at beregningsregler i bygningsreglementet siger, at vejarealet skal regnes med i udregningen af bebyggelsesprocenten.

Borgerne i området er fortørnede over, at deres indsigelser og høringssvar ikke har kunnet ændre eller aflyse projektet. ’Det virker til, at kommunen er bedøvende ligeglad. Vi har sagt til politikerne og kommunen, at vi ikke ønsker det her byggeri, men vi er blevet ignoreret, selvom mange har lavet indsigelser,’ lød det blandt andet fra Frank Andersen, der er nabo til de kommende rækkehuse i en artikel her i avisen for nylig.

– På baggrund af avisens henvendelse vil jeg drøfte i udvalget og vores administration, om vi kan blive endnu bedre i vores kommunikation og skabe en bedre forventningsafstemning i høringssvar. Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at man som borger sidder tilbage med en oplevelse af, at det hele bare var ligegyldigt. Her skal man huske på, at høringssvarene til kommunen er med til at kvalificere processen og også en måde at fortælle bygherre, hvilke udfordringer man som for eksempel nabo ser, der kan være med byggeriet, siger Hans-Jørgen Kirstein og uddyber:

– Utilfredshed er en subjektiv størrelse. Jeg vil ikke være smagsdommer for, om der skal være rækkehuse eller villa. Jeg forholder mig til, at byggeriet gennemføres på grundlag af rammerne af lokalplanen.

Hans-Jørgen Kirstein, formand for klima-, teknik- og miljøudvalget, forstår borgernes utilfredshed, men kan ikke gøre noget ved den. Pressefoto