En 43-årig mand blev tirsdag aften anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse, da han på et stisystem ved Lindehegnet i Greve havde tilbudt to 12-årige drenge at vise sin penis frem og spurgt dem om seksuelle ydelser.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
De to drenge var flygtet fra stedet og slået alarm til den ene drengs far, der var havde held til selv at finde den 43-årige mand i området. Faren tilbageholdte manden og ringede til politiet, der blev anholdt, taget med til afhøring og løsladt igen senere på aftenen.
Den 43-årige mand er sigtet i sagen, og han vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.