Det kan være svært at læse højt for andre. Det har de oplevet i 7.b på Hedelyskolen, og derfor har de i løbet af vinteren iværksat et par initiativer, som skal give eleverne større lyst til at læse. Eleverne i klassen har nemlig været på Karlslunde Bibliotek for at læse højt for 21 Skovhyttebørn fra børnehaven Åsagergård. Biblioteket havde nogle uger forinden lavet en samling af julebilledbøger, som 7.b havde øvet sig i. Det er dog ikke nok bare at kunne læse godt op, hvis man skal fange femåriges opmærksomhed. 7.b havde derfor fået undervisning i, hvordan man laver dialogisk oplæsning. De skulle kunne stille spørgsmål, inddrage billederne og have tid til at hyggesnakke med de små undervejs. En dreng fra børnehaven fik for eksempel fortalt, at han ønskede sig en racerbil, da Valdemar og Camilla fra 7.b spurgte ind til juleønsker.
– Når større elever oplever succes ved at læse for andre, bliver de modigere, og det påvirker læsning i en positiv retning. De har fået mere selvtillid, siger lærer i 7.b på Hedelyskolen, Helle Bøhme.
Læs hele historien i DAGBLADET onsdag og i næste udgave af Sydkysten.