Atletikuge samlede mange deltagere

Foto: Jørgen Hansen

Greve: Greve Atletik har afholdt atletikskole for børn og unge mellem 8 og 16 år. Atletikskolen var en mulighed for at stifte bekendtskab med atletikkens mange forskellige discipliner og få masser af fællesskab, leg og god træning. Greve Atletik havde lagt op til at alle kunne være med, og det var ingen forudsætning at man gik til atletik i forvejen.