Greve: På Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde Rasteplads uden for Greve havde Midt- og Vestsjællands Politi opsat nyt måleudstyr, som onsdag kontrollerede 17.496 bilister i tidsrummet 06.38-14.48.
Det opgraderede udstyr i ATK-fotovognen giver mulighed for både at bruge en trådlås forbindelse mellem fotovognens computer og måleudstyret, men også muligheden for at placeret måleudstyret på steder, hvor det ikke tidligere har været teknisk muligt.
Ved onsdagens måling i tidsrummet blev 17.496 bilisters hastighed kontrolleret på motorvejstrækningen, hvor højeste hastighed ifølge skiltningen er 110 km/t.
649 bilister blev målt til at køre med en højere hastighed end tilladt og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet via en besked i den digitale postkasse.
Politikredsen vil fremadrettet afsøge muligheden for at opstille det opgraderede måleudstyr på andre motorvejsstrækninger for at måle trafikanternes hastighed. Uheldsstatistik vil ud over den generalpræventive funktion indgå i grundlaget for placeringen af udstyret.
cham