Spirehuset har fået mere plads

Efter Klub Vestervang er rykket til nye lokaler har daginstitutionen Spirehuset fået plads til 40 flere børn

Spirehuset har fået mere plads
Foto: Jesper Ernst Henriksen

Antallet af børn i Glostrup stiger en del over de kommende år. Derfor er der brug for flere pladser i daginstitutionerne. Nogle af dem blev indviet mandag i sidste uge. Tidligere delte Spirehuset nemlig bygning med Klub Vestervang. Nu er klubben flyttet, hvilket har givet mere plads til Spirehuset. Lokalerne, hvor klubben tidligere holdt til, er blevet istandsat og er nu klar til de første børn. I første omgang rykker to børnehavegrupper med i alt cirka 40 børn ind i de nye lokaler. Der kan muligvis gøres plads til en gruppe mere.