Det er ikke let at være kommunalpolitiker. Nogle af de sværeste politiske beslutninger, som jeg har været med til, var i kommunalpolitik. Her møder man velfærden i første række: Om der er pædagoger nok i børnehaven, skolerne er for nedslidte eller man har en god nok busdækning. Det arbejder er fyldt med svære prioriteringer.
Men lige nu er det sværere end længe. For i mange kommuner står man i en svær økonomisk situation, og det gælder også i Glostrup. Det skyldes inflationen, hvor prisen på alt fra mælk til gadebelysning stiger, som man kunne læse her i avisen i sidste uge. Det skyldes, at flere især børn og unge har fået brug for ekstra hjælp og specialtilbud, og så skyldes det et ældreområde, hvor man har svært ved at rekruttere personale.
Havde man i den situation håbet på en hjælpende hånd fra regeringen, så må man desværre lede forgæves. For selvom der i regeringsgrundlaget står, at der skal være mere tid til det vigtige, til samværet mellem medarbejder og de ældre, så peger regeringens politik på det modsatte. Regeringen vil nemlig skære markant på kommunernes økonomi, og det vil lede til nedskæringer også i Glostrup kommune.
Samlet vil SVM-regeringen spare 6 mia. på kommunerne. Det er ca. 60 mio. om året i en gennemsnitskommune, og det vil have store konsekvenser for velfærden lokalt. Vi snakker altså besparelser, som svarer til mere end 150 lære-, SOSU- eller pædagogstillinger. Det er nedskæringer, som vil kunne mærkes.
I regeringsgrundlaget hedder det, at der skal findes 3 mia. ved at lukke jobcentrene, og 3 mia. ved besparelser på administrationen. Men de besparelser er ikke bare tvivlsomme, de er nærmest umulige at realisere. Selvom man lukker jobcentrene, så vil mange af udgifterne til borgere med sociale udfordringer fortsat være der. Og selvom man selvfølgelig altid kan effektivisere, og måske også spare på administration, så er det ikke bare noget, man kan beslutte sig for at gøre. Det kræver hårdt arbejde og er noget, som alle seriøse kommunalbestyrelsesmedlemmer arbejder med hver eneste dag.
Desværre gemmer man sig på Christiansborg bag kommunalpolitikerne i velfærdssamfundets frontlinje. Man skærer 6 mia. på kommunerne uden at ville indrømme, at det vil have store konsekvenser for velfærden. Det er den forkerte vej at gå. Arbejdet i Folketinget bør i høj grad handle om at sikre nok midler til de lokalpolitiske prioriteringer. At man giver kommunerne lidt større frihed, og midler til at levere på de løfter man kommer med fra Christiansborg. Regeringen går den anden vej, når de sender regningen for store nedskæringer ud til kommuner.
Derfor råb ikke ad din lokalpolitiker, når der er udsigt til besparelser i kommunen. Ret frustrationen mod Folketinget, for selvom nogle gemmer sig bag Christiansborgs mure, så vil de nedskæringer, som vedtages i Folketinget, kunne mærkes i virkeligheden.
