På Kennedy Centret havde en lille lokal gruppe kunstinteresserede medarbejdere lavet en aftale med kunstneren Paul Enøe Johansson, der sagde ja til at bringe lidt liv ind på hospitalets hvide vægge. Han brugte derfor hele onsdag den 1. marts og torsdag den 2. marts på at hænge sine malerier op.
– Hvis man bare hænger nogle få billeder op, er det bare en udsmykning, her blev det til en egentlig kunstudstilling, siger han.
En del af Paul Enøe Johanssons malerier og figurer indeholder forskellig grad af nøgenhed, der kan opfattes erotisk. Til udstillingen på hospitalet havde han valgt nogle værker, der indeholder nøgenhed, men ikke åbenlyst.
– Det er en form for skjult nøgenhed. Man ser for eksempel en dame, der sidder bag en stor dåse, hvor man godt kan fornemme, at hun er nøgen. Der hænger fem billeder af noget azurblåt vand, hvor der er for eksempel er nogle børn, der leger. Så er der et billede i serien med en dame, hvor man kan se det halve af brystvorten, siger han.
Pillet ned
Efter han torsdag var færdig med at hænge malerier op, kom de lokale ledere af Kennedy Centret forbi.
– Jeg er jo en ældre mand. Jeg kunne dårligt slæbe mig afsted, og skulle til at pakke bilen. Så kom der to og sagde: Det der kan vi ikke have hængende. Det var næsten ikke til at bære, siger kunstneren.
Til ferniseringen næste dag fjernede han diskret fire malerier, som den lokale ledelse ikke kunne acceptere. Han forstår dog ikke hvorfor:
– Det er ikke pornografisk. Den Lille Havfrue er værre, siger han.
Tirsdag var sagen nået højere op i Rigshospitalets hierarki, og nu blev yderligere 15 malerier pillet ned.
– De var ikke interesseret i at gå ind i en dialog om nøgenhed. Jeg havde vist billederne til bestyrelsen i kunstforeningen, som sagde god for dem. Vil de bare have nogle billeder købt i Ikea, eller vil de have noget, man skal tage stilling til? Det er voldsomt irriterende for mig. Jeg har brugt tre hele dage på den udstilling, siger kunstneren.
Efter de 15 malerier var blevet pillet ned, fjernede Paul Enøe Johansson selv de sidste af de oprindeligt 68 malerier.
Etisk kodeks
Konstitueret vicedirektør Helen Bernt Andersen fra Rigshospitalet er ked af, at Paul Enøe Johansson føler, han har spildt sin til.
– Jeg er ked af det på Rigshospitalets vegne, at kunstneren skulle opleve det. Det burde der have været taget hånd om tidligere, siger hun.
Helen Bernt Andersen har som næstformand i Rigshospitalets kultur- og kunstudvalg selv været med til at udarbejde et etisk kodeks, som udstillet kunst skal overholde.
– Kunst skal gerne provokere lidt, skabe adsprede, give lidt ny energi og håb for folk, siger hun.
Men der er en grænse, når det foregår på et hospital og ikke på et galleri eller et kunstmuseum.
– Vi har et etisk kodeks, der siger, at kunst ikke må virke stødende i forhold til etnicitet eller fremmede kulturer. Vi kan ikke vise misdannede kroppe, der kan minde om noget af det, der foregår på hospitalet. Vi prøver at have et samarbejde med kunsterne om vores etiske kodeks. Det er tydeligvis ikke det, der er foregået i denne sag. Det skal jeg bare beklage, siger Helen Bernt Andersen.
Nøgenhed
Som en del af det etiske kodeks, er der også grænser for, hvor erotiske maleri, man kan have hængende.
– Nøgenhed behøver ikke være svært på et hospital. Det foregår der jo meget af. Nøgenbilleder kan være smukke og givende. Vi bruger nøgenbilleder af gravide kvinder i vores graviditetsområde, for det er naturligt. Hvis man kan få nogle associationer om, at der sker noget mere i det her billede, som man måske ikke behøver fantasere om, når man går ind på øjenklinikken med et svært sygt barn, så passer det ikke ind på et hospital, siger Helen Bernt Andersen.
Det var derfor, Paul Enøe Johanssons malerier blev pillet ned.
– Han siger jo selv, at han maler damer i forskellige erotiske situationer. Der er et billede af en mand med jernkæder om halsen. Det kan godt være, at børnene ikke opfatter det erotisk, men det kan deres forældre måske. Det er udenfor det etiske kodeks, vi har har, siger vicedirektøren.
Ifølge Paul Enøe Johansson skal det omtalte maleri ikke opfattes erotisk.
– Maleriet hedder ’Den Fædrende Arv’ og viser, hvordan man kan føle sig bundet til familiens historie og sin egen fødegård.
Stoppet arbejdet
Som en konsekvens af sagen har den lokale gruppe på Kennedy Centret, der hidtil har arrangeret udstillinger, stoppet arbejdet med kunst.
– På Kennedy har der været nogle gode mennesker, som igennem mange år har prøvet at få noget forskønnelse på afdelingerne ved at have kontakt med kunstnere. Normalt fungerer det rigtig fint, og vi har kæmpe glæde ved det. Vi er privilegerede, at vi har personale, der arbejder frivilligt udenfor deres arbejdstid med kunst. Jeg håber da, at de har lyst til at tage noget ind igen. Ellers er der kunstforeningerne på Glostrup og Blegdamsvej, og så skal de nok hjælpe med også at tænke Kennedy Centret ind i deres udstillinger, siger Helen Bernt Andersen.
Hun har været en del af arbejdet med kunst på Rigshospitalet i flere årtier. I den tid er det sket to til tre gange, at det har været nødvendigt at fjerne kunst, der ellers var blevet udstillet.
Kennedy Centret
Ud til Gamle Landeveje ligger Kennedy Centret, der som en del af Rigshospitalet blandt andet behandler børn med alvorlige øjensygdomme og mennesker med genfejl. Rigshospitalet er en vidt forgrenet organisation med afdelinger flere steder på Sjælland. De to største er bygningen på Blegdamsvej, som vi kender som Rigshospitalet, og hospitalet i Glostrup, der hedder Rigshospitalet Glostrup.
De to store afdelinger har egne, officielle kunstforeninger, der sørger for udstillinger med kunstnere, der har opnået en officiel anerkendelse. Derudover er der på andre afdelinger grupper af kunstinteresserede, der arrangerer mindre udstillinger, ofte med lokale kunstnere.
