Borgerne i Glostrup kan om et par år bruge mindre afkalkningsmiddel i vaskemaskiner og opvaskemaskiner og kaffemaskine, elkedel og lignende skal ikke afkalkes så ofte. Det står klar, efter kommunalbestyrelsen i marts besluttede at arbejde videre med planerne om blødere vand.
Glostrup Forsyning har i løbet af det seneste år undersøgt forskellige muligheder for at blødgøre vandet. Politikerne valgte at følge forsyningens anbefaling, som gik på at bruge blødgøringsteknologien Carix. Det er en ionbytte-teknologi, hvor man fjerner kalken ved at pumpe CO2 ind i drikkevandet. Forsyningen anbefalede samtidig, at anlægget til blødgøring bliver bygget som en del af et helt nyt vandværk. Glostrup har i øjeblikket to vandværk, et hovedværk fra 1975 og et hjælpeværk fra 1987. Ifølge Glostrup Forsyning skal man som udgangspunkt regne med, at et vandværk holder i 50 år, så især hovedværket er ved at nærme sig en pensionsalder.
Et nyt vandværk vil samtidig blive dimensioneret efter en forventning om, at befolkningstallet og dermed vandforbruget vil stige i Glostrup i de kommende år.
Lidt dyrere
Da projektet stadig er på et tidligt stadie, vides det ikke præcis, hvor meget vandprisen stiger. Ifølge sagsfremstillingen vil det være to til tre kroner per kubikmeter. Vandet fra Glostrup Forsyning koster i øjeblikket lige under 60 kroner per kubikmeter, så prisen vil altså stige mellem tre og fem procent. For en gennemsnitslig husstand med et forbrug på 120 kubikmeter vil det koste mellem 240 og 360 kroner om året. Til gengæld vil levetiden på vaskemaskiner, opvaskemaskiner og så videre blive længere, og forbrugerne vil spare afkalkningsmiddel. Samlet er det Glostrup Forsynings estimat, at det vil give en besparelse på 400 til 800 kroner om året.
Glostrup Forsyning forventer, at de i starten af 2024 kan have et skitseprojekt klar til et nyt vandværk med blødgøringsteknologi. Anlægget vil fylde 300-350 kvadratmeter i en højde af seks til ti meter.
Stort vandforbrug
Torben Jensen (S) og Kirstine Bjarnt (Bylisten) stemte imod forslaget om at gøre vandet blødere. Torben Jensen talte især om vandspildet ved Carix-anlægget.
– FN’s Verdensmål seks, hedder rent vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Vi har i Danmark noget af det reneste drikkevand i verden. Vi taler om vand, der har rejst fra regnvand for over 100 år siden, bevæget sig gennem jorden og kalklaget for derefter at blive pumpet op igen. Denne metode er vi et af få lande i verden, som stadig kan nøjes med, sagde han og fortsatte:
– Forslaget handler om bekvemmelighed ved at fjerne en lille del af kalken. Der fokuseres på fordelene ved, at vi ikke så ofte skal kalke vores kaffemaskiner og så videre af. At der skal bruges færre rengøringsmidler og mindre strøm til opvarmning af vand i vaskemaskiner. Det er fine argumenter, men det rykker ikke ved det faktum, at ved fjernelsen af kalken, skal der bruges absurde mængder vand. Ifølge Kryger 100.800 kubikmeter vand om året, som ryger direkte i kloakken. Altså mere end 1000 husstandes vandforbrug, som ledes direkte i Øresund hvert år. Det er her, jeg ønsker at gøre opmærksom på FN’s verdensmål om rent, bæredygtigt drikkevand. Jeg mener ikke, at denne proces på nogen måde kan retfærdiggøres som bæredygtigt, sagde han, men det var der altså ikke en stor opbakning til.
Sundhedsmæssige konsekvenser
De sundhedsmæssige konsekvenser ved at blødgøre vandet, er blevet undersøgt og debatteret løbende over de seneste år, uden at der er opstået en klar konklusion. I forbindelse med det blødere vand i Brøndby omtalte Folkebladet debatten. Der er to problemer med det blødere vand. Dels får borgerne mindre kalk, hvilket kan føre til knogleskørhed, hvis borgerne derfor ikke får kalk nok. Dels betyder fjernelsen af kalken, at der også vil være mindre flour i vandet, hvilket kan føre til flere huller i tænderne.
Erik Arvin, tidligere professor i vandforsyning ved Danmarks Tekniske Universitet udtalte til TV2 Lorry:
– Vi er usikre på, hvor mange flere huller, der vil komme. Men hvis vi bruger data fra 2004, det er godt nok 13 år siden, men så ville der komme næsten 50 procent flere huller i tænderne. Så mange kommer der ikke, for der er sket noget siden. Men selv hvis der kom 25 procent mere, så ville det være markant, sagde han dengang.
Kitte Nottelmann, overtandlæge i Brøndby Kommune, afviste den konklusion overfor Folkebladet:
– Erik Arvin har en pointe, da mængden af kalk i vandet kan have betydning. Men problemet er, at han ikke kommer hele vejen rundt om problemet. For der er nemlig mange faktorer, der spiller ind i forhold til huller i tænderne. Så man kan ikke isoleret se på kalkindholdet, sagde hun.
