Udviklingen går den rigtige vej, men der er et stykke vej igen, før såkaldte ikke-vestlige indvandrere arbejder i samme omfang som personer med dansk baggrund.
Lidt mere end to tredjedele af indvandrermænd med ikke-vestlig baggrund var i arbejde i 2021, mens det kun gjaldt for 57 procent af de ikke-vestlige indvandrerkvinder. Samtidig var 8 ud af 10 af mænd og kvinder med dansk baggrund i beskæftigelse i 2021, kan man læse i en analyse lavet af Dansk Arbejdsgiverforening.
De danske kommuner har varierende held med at få de ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Når man ser på forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem 16-64-årige personer med dansk baggrund og indvandrere med ikke-vestlig baggrund i procent i 2021, er forskellen lavest i kommuner som Lemvig med -5,2, Bornholm (-7,5) og Albertslund (-7,9), mens den i flere kommuner ligger over 20 procent.
I Gladsaxe er forskellen i beskæftigelsesfrekvens -9,9 i alt, -4,6 for mænd og -15,2 for kvinder.
Vesten og resten
Danmarks Statistik definerede i 2019 ”vestlige” lande som EU og associerede lande samt de fire angelsaksiske lande overfor resten af verden, hvilket Dansk Arbejdsgiverforening fortæller er den definition man bruger i analysen.
FN opfordrede i december 2021 Danmark til at droppe begrebet ”ikke-vestlige” i lovgivningen, da man mente at begreberne kunne føre til marginalisering og stigmatisering af dem som klassificeres som ”ikke-vestlige”, og skabe en sondring mellem dem der anses for at være ”rigtige danskere” og ”de andre”.
Blandt andet benyttes landegrupperingen ”ikke-vestlige lande” som fordelingsgrundlag for flygtninge, på ghettolisten/listen over udsatte områder og i forhold til den kommunale udligning.
