Udsatte unge får strategier og støtte

De mest udsatte unge mangler strategier til at håndtere udfordringer. Det kræver en tidlig indsats fra fagprofessionelle, siger evalueringsrapport. I Gladsaxe har man blandt andet haft succes med opsøgende indsatser og praktikker

Udsatte unge får strategier og støtte

Det er ikke altid nemt eller tydeligt at vide hvad man skal med sit liv som ung. Foto: Adobe Stock.

Mange unge på kanten (unge der har svært ved at finde sig til rette i uddannelse eller beskæftigelse) har ikke strategier til at klare, hvad der for andre kan virke som små udfordringer eller naturlige usikkerheder, for eksempel når man skal begå sig på en arbejdsplads.

I en ny evaluering af projektet Unge med kant Hovedstaden udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, konkluderer man blandt andet at det er vigtigt for de fagprofessionelle at fokusere indsatsen på gradvist at bygge en vedholdenhed op hos og sammen med den unge.

Unge med kant Hovedstaden er et projekt, der har søgt at hjælpe de mest udsatte unge mellem 15 og 29 år til at opnå selvforsørgelse og et liv, som de ønsker sig. Projektet er iværksat af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Danmark), og Gladsaxe Kommune og flere andre kommuner samt FGU-skoler og erhvervsskoler har deltaget i projektet mellem 2019 og 2022.

Succeshistorier

I Gladsaxe har man arbejdet med en række “unge med kant” i aldersspektret 15–29 år. Blandt andet opsøgende indsatser i boligsociale områder.

Uddannelsesvejleder i Gladsaxe, Henriette Bliaut, fortæller til Gladsaxe Bladet at man i Gladsaxe har arbejdet med fremskudt vejledning, inden man startede med projektet, hvor man helt konkret tager rundt i de boligsociale områder og laver opsøgende vejledning – typisk i Værebro og Høje Gladsaxe – hvor man banker på eller lægger en seddel til den udsatte unge.

– Men jeg synes at vi har lært rigtig meget ved at være med i projektet. En af de ting vi har lært, er at være mere bevidste om, at vi ikke kan slippe de unge på noget tidspunkt – at der altid er en der har fat i den unge, også efter at de er startet i uddannelse eller job, fortæller Henriette Bliaut.

Hun tilføjer at de tilbagemeldinger hun har fået fra de unge, er at det at have en gennemgående person, som man har en tæt relation til, er afgørende for dem, samt at praktikker har været vigtige.

– Det vi har haft som vores særlige ”take” her i Gladsaxe er, at vi har samarbejdet med lokale virksomheder om praktikpladser, og det har vi haft en rigtig god erfaring med. Det har virkelig rykket de unge meget, og dem der er nået længst, er dem der har været ude i et praktikforløb, fortæller Henriette Bliaut desuden.

På Unge med kants hjemmeside, kan man læse om en 26-årig mand fra Gladsaxe, som er gået fra ensom alkoholiker med en socialt belastende diagnose, til en ung mand der fungerer bedre og bedre på en arbejdsplads og har fået styr på sit misbrugsproblem.

Uddannelsesvejlederne havde fulgt ham tæt i flere år, udfordret ham undervejs og tilbudt ham valgmuligheder, hvor en praktik blandt andet gjorde udslaget. Og i januar har han skrevet under på at han kommer i lære hos en lokal arbejdsgiver, fortæller Henriette Bliaut.

Tidlig støtte

I VIVE-evalueringen drager man lignende konklusioner som man har gjort sig i Gladsaxe.

”Konkret kan det fx betyde, at en ungeguide, vejleder eller mentor holder kontakten med en ung, som er i gang med uddannelse, så man tidligt kan fange, hvis den unge går ind i en usikker periode”, skriver VIVE i evalueringsrapporten, der konkluderer at de unge i projektet, i det samlede billede, rykker sig henimod uddannelsesparathed eller erhvervsparathed.

Blandt andet på grund af personlig kontakt og kontinuitet, balance mellem pres og åbenhed, nye aktiviteter eller praktik, vedholdende støtte, og at de er en del af et fællesskab.

”De unge tegner i interviewene en livsbane tilbage til deres skoletid, til episoder med nederlag og perioder med usikkerhed, og fremhæver selv, at hvis de var blevet set og støttet tidligere, med mere vedholdenhed, så var både de selv og samfundet blevet sparet for meget”, konkluderer man desuden i rapporten.

Udgifterne til udsatte børn og unge har, ifølge Kommunernes Landsforening, været stigende gennem de seneste år. Samtidig har forebyggende foranstaltninger for alvor fået fodfæste i kommunerne.