Den gennemsnitlige klassekvotient i Gladsaxes folkeskoler lå i 2022 på 22,4, hvilket er højere end i regionen og på landsplan, og landets 20. højeste. Der går desuden i gennemsnit mere end to elever mere i hver klasse i Gladsaxe end 30 år forinden.
På byrådsmødet 22. marts vedtog Gladsaxe Byråd enstemmigt et ændringsforslag fremlagt af næstformanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Katrine Skov (A), der gik på at Børne- og Kulturforvaltningen ”udarbejder et skøn over udgifter forbundet med sænkelse af klassekvotienten i Gladsaxe Kommune til 22 eller 24 elever” (herunder udgifter til både anlæg, drift og vedligeholdelse), samt at det skal forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget.
Det var dog en fejl at der i forslaget blev talt om ”klassekvotient”, da der skulle have stået ”klasseloft”, som byrådet havde drøftet i forbindelse med et oprindeligt forslag fra Enhedslisten, skrev borgmester Trine Græse (A) efterfølgende i en mail til byrådsmedlemmerne. Hun tilføjer at hun vil bede forvaltningen om at arbejde efter at der stod ”klasseloftet”, og så bringe det formelt på plads på næste byrådsmøde.
Skal øge trivsel
Katrine Skov sagde fra byrådets talerstol at man i Gladsaxe har stor opmærksomhed på børnenes trivsel, med eksempelvis co-teaching og mere tid med to voksne, samt at Folketinget sidste år indgik en aftale om at sænke klasseloftet for nye årgange i de små klasser. Men også at man støttede ønsket fra Enhedslisten, set i forhold til anlæg, drift og vedligeholdelse.
På byrådsmødet havde Enhedslistens Signe Rosa Skelbæk nemlig forinden stillet forslag om at byrådet besluttede at ”der udarbejdes et eller flere scenarier for, hvordan et klasseloft på 22-24 elever og den øgede kapacitet kan opnås, enten ved tilbygning af flere spor på en eller flere af de mindre skoler eller ved bygning af en ekstra skole”.
Baggrunden for forslaget var, ifølge Signe Rosa Skelbæk, at mange børn og unge i Gladsaxe mistrives, og at mistrivslen skal forebygges ved at ændre på de forhold, som presser dem i hverdagen – særligt i skolen.
– Vores forslag giver jo lidt sig selv. Jeg tror at rigtig mange af os er optaget af, hvordan børn og unge har det. Jeg tror rigtig mange af os ville ønske at vi kunne gøre meget mere, end vi kan gøre her fra byrådet. Noget af det vi kan gøre, det er at se på klassekvotienterne, sagde Signe Rosa Skelbæk fra byrådets talerstol.
– Det er en kæmpestor ting, og vi ved at det bliver enormt dyrt, vi ved at det bliver enormt omfangsrigt, men vi ved også at det virker. Vi ved at jo færre børn, der er per voksen, jo mere tid er der til at se den enkelte, jo mere tid er der til at sørge for at den enkelte trives, lærer og udvikler sig, tilføjede hun.
Stort og småt
Flere andre medlemmer af byrådet gav deres besyv med.
Christina Rittig Falkberg (B) mente at klasser både kan blive for store og for små, og at flere af kommunens skoler er spændt til bristepunktet, mens andre har ledig kapacitet. Hun fortalte også at hendes egen datter går i indskolingen, i en klasse med 26 elever, her i kommunen.
– Da de her tre nye klasser startede, med 26 i hver, tænkte jeg – hold da op, det er jo alt, alt for mange … Jeg spurgte faktisk læreren her til morgen, om hun på noget tidspunkt er alene med alle de her 26 børn. Og det er hun rent faktisk meget af tiden. Det bør vi også få belyst [hvor meget lærerne er alene med børnene], for vi har de her store klasser, specielt i indskolingen, tilføjede Falkberg.
Signe Ejersbo (F) sagde at det var en gammel SF-sag, at arbejde for lavere klasseloft og færre elever i klasserne, men anerkendte at det var omkostningstungt. Astrid Søborg (V) pointerede at klassestørrelserne spiller en rolle for mange, men at det også var et prioriteringsspørgsmål. Og Gladsaxe Socialkonservatives Lars Abel troede at der kommer store forandringer på skoleområdet i løbet af de kommende år, på nationalt niveau.
Tid til den enkelte betyder noget
Signe Rosa Skelbæk takkede på byrådsmødet for støtten til at se på klassestørrelserne.
– Det er enormt positivt, at så mange tilkendegiver at det er noget man gerne vil arbejde videre med, og vi anerkender at der er lang vej derhen, og det kræver en politisk prioritering, fortalte Signe Rosa Skelbæk.
– Vi skal bare ikke binde os selv ind, at man kan opnå et fantastisk læringsmiljø, og uanset hvor meget man designer rummene, så betyder det noget, hvor meget tid der er til den enkelte. Co-teaching er et fantastisk redskab, men det fikser det ikke alene, tilføjede hun.
