Gladsaxe-svømmere sætter dansk rekord

Holdmedley fra Gladsaxe Svøm slår dansk rekord med over 2 sekunder

Gladsaxe-svømmere sætter dansk rekord

Rekord-holdet fra venstre: Frederik Riedel Lentz, Frederikke Marie Hansen, Sara Damkjær Bartels og Robert E. Falborg Pedersen. Foto: Gladsaxe Svømmeklub.

En kvartet fra Gladsaxe Svømmeklub bestående af Frederikke Marie Hansen, Robert E. Falborg Pedersen, Sara Damkjær Bartels og Frederik Riedel Lentz satte 29. januar dansk rekord på 4x100m holdmedley, i tiden 4.06,40 – 2,57 sekunder hurtigere end den tidligere rekord, der var fra 2022.

Rekorden blev sat til Luxembourg Euro Meet 2023, hvor tiden rakte til en 6. plads, efter hold fra England, Irland, Canada, Spanien og Tyskland.

– Nogle af klubbens bedste svømmere deltog i weekenden til EuroMeet i Luxembourg for at konkurrere mod andre svømmere fra andre lande i et helt andet setup end hvad de normalt oplever til et dansk mesterskab.Gruppen kom hjem med nogle rigtig gode præstationer, og det allersidste løb til stævnet resulterede i en dansk rekord for klubber i 4×100 holdmedley mix, fortæller cheftræner Sofie Seheim.