Af Serdal Benli (SF), formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Gladsaxe Kommune
Når vi i Gladsaxe har valgt at bygge større børnehuse, er det for at flere kan deles om fællesfaciliteter som ledelse, køkken, personalerum, værksteder mm. Samtidig giver flere medarbejderne et større fagligt fællesskab med flere kompetencer til gavn for alle.
Vores nye børnehuse er indrettet ud fra tankegangen ”det små i det store”. Børnegrupperne har samme størrelse som i andre børnehuse med egne grupperum og egne udendørsarealer. Derfor skal ingen børn tage stilling til alle børn på en gang, som Ib Jensen forestiller sig i sit debatindlæg. I Gladsaxe har vi minimumsnormering, så der altid er én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavebørn. Et børnehus med otte børnegrupper har derfor 25-30 medarbejdere og ikke 9-10 medarbejdere som IJ mener at vide.
Jeg er heller ikke enig i, at sårbare børn ikke kan rummes i almene børnehuse. Al erfaring viser, at hvis børn først udskilles fra deres nære og lokale fællesskaber, så risikere de aldrig at vender tilbage igen. Det får store konsekvenser i voksenlivet og deres muligheder for uddannelse og job. Derfor arbejder vi for, at børn får lov at blive i det almene fællesskab, så længe det overhovedet giver værdi for børnene. De børn, som ikke kan trives og udvikle sig i et normalt børnefællesskab, skal vi selvfølgelig hjælpe på anden vis. Og det gør vi.
