
Af Niels Ulrik Kampmann Hansen, Gentofte Lokalhistoriske Forening
lokalhistorie Dyssegårdskvarteret er ikke et gammelt centerområde, men det har sit navn efter en udflyttergård fra Gentofte landsby. Kvarteret ligger syd for Ellegårdsvej og Ericavej og vest for Lyngbyvej.
Dyssegårdskvarteret rummer også en række udflyttergårde fra Vangede landsby.
Dyssegården har sit navn efter den anseelige bronzealderhøj, der ligger syd for kirken. På gårdens jorder var der et stort teglværk: Dysseværket, med jernbanespor til den nuværende Farumlinje. På Munkegårdens jorder var der i mange år et større frøfirma: J.E. Ohlsens Enke. Mange af Dyssegårdskvarterets gårde blev til gartnerier i årenes løb.
Der er to skoler i kvarteret, Dyssegårdsskolen fra 1932 og Munkegårdsskolen fra 1953, sidstnævnte er tegnet af den verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen. Under Dyssegårdsskolens aula var der oprindeligt planlagt en svømmehal, den blev aldrig fuldført, men her var i en periode kirkesal. Den hvide kirke er indviet i 1961 med et nordvendt tårn.
Dyssegårdskvarteret har ikke et egentligt lokalcenter, men Søborg Hovedgade fungerer som bydelens butiksgade. Parcelhuse dominerer det meste af Dyssegårdskvarteret, mens der er højere bebyggelse på Dalstrøget og nær Søborg Hovedgade. Dyssegård har egen S-banestation og har sit eget postnummer. Tidligere hørte kvarteret under Søborg postdistrikt, men fra 1. januar 2004 fik denne del af Gentofte sit eget postnummer 2870 Dyssegård. Her er blot 1.192 husstande.
Hvis du vil vide mere om Dyssegårdskvarteret, så kan du læse det i Gentofte Lokalhistoriske Forenings temahæfte: "Vangede og Dyssegård – det vestlige Gentofte" fra 2017. Heri er der en opdateret tekst suppleret med gamle og nye kort og billeder, som illustrerer udviklingen.