Nordsjællands Politi efterlyser vidner til et groft overfald på en taxachauffør natten til lørdag på adressen Ved Ungdomsboligerne i Gentofte.Taxachaufføren, der er 66 år, husker kun at han tog tre mænd op. Han husker intet om forudgående skænderier eller lignende. Turen med de tre formodede gerningsmænd endte i Gentofte, hvor taxachaufføren blev slået i ansigtet med svære kvæstelser til følge. Chaufføren mistede bevidstheden. Da han kom til bevidsthed igen, tilkaldte han selv hjælp. Da var klokken 4.54 lørdag morgen. Chaufføren er efterfølgende indlagt på Herlev Sygehus. Nordsjællands Politi har endnu ingen underretninger om alvoren af den 66-åriges kvæstelser.