Som Villabyernes udsendte får jeg i den grad min sportslyst styret. På den gode måde forstås!
På mit repertoire er alle former for boldspil – og meget andet. Jeg dækker alt, hvad min sparsomme tid tilsiger, men jeg gør det med glæde, men, skal jeg straks bekende, håber jeg altid på en sidegevinst i form af underholdning.
Her bliver man sjældent skuffet i Gentofte, som rummer tilskuertilbud på alle hylder, lige fra landets øverste rækker i ishockey, volleyball, basketball og badminton til lavere rangerende serier.
I 2017 fik jeg i sjælden grad min ishockeyappetit stillet, og det på bedst tænkelige vis.
I marts og april måned kulminerede en vanvittig flot Stars-sæson 2016/2017 med flotte men lige så fortjente sølvmedaljer. Sædvanligvis er det – desværre – ingen sag at snige sig ind i den gamle, slidte samt alt for tomme hal.
I slutningen af marts og april var jeg henvist til en interimistisk opsat stillads skråt bag det ene mål, hvorfra jeg kunne nyde og se semifinale- og finalekampene.
Hvor jeg dog under Stars at få deres succes i lyset af den manglende lokale opbakning, som gør ondt på klubben.
Forhåbentlig lysner det for de passionerede, iskolde klubfolk.
På græs har jeg også været i 2017. Såvel den ægte vare som på det nu om stunder så moderne kunstgræs.
Her er 'Kunsten' i Nymosen legendarisk, da vejret alt for ofte er skyld i, at kampe henlægges til denne bane i stedet for opvisningsbanen, hvor kampene – i hvert fald som publikum – er at foretrække.
For den gamle mosegrund, som GVI's baner er bygget på og omgivet af, giver vedvarende og evige udfordringer. Så jeg kan glæde mig over, at Gentofte Kommune har nikket ja til, at det skønne baneanlæg i det fodboldtossede og stolte Vangede langt om længe får et tiltrængt ansigtsløft.
En vanlig lørdag i 'højsæsonen' byder ofte på flere fodboldkampe samme dag, hvor også HIK og Skovshoved lokker med gode tilbud. Så af sted fra Vangede går turen. Og jeg skal da være ærlig omkring, tilbuddet fra 'skovsernes' suveræne fodbold-buffet lokker gevaldigt.
Den 10. juni rykkede holdet op for andet år i træk, og som oprykkere i 2. division var de ikke spået mange chancer – heller ikke fra mig.
Men en ukuelig indstilling og tro på egne evner (en rigtig fodboldkliché), samt et perfekt mix fra træner Michael Jørgensen og resten af hans kompetente stab, resulterede i en jubelsæson, hvor kun de afsluttende kampe manglede gnist og nerve. Men ellers var jeg righoldigt underholdt.
Jeg undskylder, at jeg i sæsonen lod mig rive lidt for meget med ved at dele min glæde med 'De Kongeblå fra Krøyersvej', som jeg ynder at kalde de brave fodboldgutter fra Skovshoved.
Ja, altså undskyld og undskyld. Måske egentlig ikke en så dybfølt undskyldning, for jeg synes, det fortjener omtale, hvis man gør en forskel. Og det gjorde gutterne sørme. I en grad at de nu er kommunens øverstrangerende fodboldklub. Det vil man formentlig arbejde indædt på at ændre i HIK!
Ingen nævnt, ingen glemt, siger man. Og ja det passer så ikke rigtigt her, hvor jeg jo netop har fremhævet nogle klubber frem for andre.
Det betyder dog langt fra, at jeg ikke også kigger i alle mulige andre retninger. Jeg bestiller vel nærmest ikke andet. Og jeg glæder mig til at gribe depechen og fortsætte forhindringsløbet i 2018. Til stor glæde for mig selv, men forhåbentlig også for dig, kære sportsinteresserede læser.
Alle forslag til artikelidéer er som altid meget velkomne, så fortsæt gerne skriverierne til mig på min mailadresse, du finder i kolofonen.
Godt sportsår 2018 til alle idrætsudøvere, -klubber og sportstosser i Gentofte Kommune. Vi ses på banerne og i hallerne!
