Færdselsuheld på hjørnet af Søgårdsvej og Lyngbyvej kl. 08.47, hvor en 33-årig mandlig cyklist fra København SV blev påkørt af en uopmærksom højresvingende bilist, en 31-årig mand fra Frederiksberg. Cyklisten blev bragt til Herlev Hospital, fordi han klagede over smerter i maven. Smerterne viste sig at stamme fra slaget; der var ingen brud eller indre kvæstelser.
Politiet fik kl. 20 et tip om mistænkelig adfærd på Teglgårdsvej, hvor to sorte, polsk indregistrerede biler holdt med personer i bilen. Begge biler var væk, da politiet ankom til stedet.
Et rude til et værelse i en villa på Dalvej blev aflistet mellem kl. 10 og 12.40. Hele huset blev gennemrodet, og der forsvandt smykker, ure, kamera mv.
En speedbåd forsvandt fra en parkeringskælder på Gentoftegade fra tirsdag midnat til onsdag kl. 10. Der er tale om en Sea Ray 160, 16 fod, med farverne hvid og grøn og en Mercury-motor. Serienummeret er BROB 3917. Det er ikke oplyst, om båden stod på en trailer. Har man set båden, må man gerne kontakte Nordsjællands Politi på tlf. 114.
Indbrud i villa på Bregnevej i tidsrummet fra kl. 18 til 23.30, hvor tyven opbrød en bagdør. Umiddelbart ikke noget overblik over det stjålne.
Færdselsuheld i krydset Ellegårdsvej og Ellemosevej omkring kl. 11.45. En personbil ført af en 52-årig mand fra Gentofte kørte ad Ellemosevej mod nord og svingede i krydset ind på Ellegårdsvej mod øst, hvorunder han påkørte en cyklist, en 46-årig mand fra Gentofte. Cyklisten blev efterfølgende kørt til sygehuset for behandling.
En 42-årig mand fra Brøndby kørte kl. 14.05 op i bagenden på en bil, som holdt for rødt lys i krydset ved Kildegårdsvej og Niels Andersens Vej. Bag rattet sad en 46-årig mand fra Hørsholm. Da politiet ankom til stedet, kunne de konstatere, at manden fra Brøndby var påvirket af euforiserende stoffer og i forvejen frakendt sit kørekort.
Indbrud i en villa på Cottagevej i tidsrummet fra kl. 14.50-15, hvor vinduet på bagsiden af ejendommen blev opbrudt. Anmelderen hørte trin, men så aldrig tyven, som stak af med smykker og Mac-computere.
Ingen poster
Indbrud i villa på Niels Andersens Vej, hvor et vindue til entreen blev brudt op og smykker, sølvtøj, kaffe, whisky samt rødvin blev stjålet.
Trafikuheld på Strandvejen i Klampenborg kl. 13.08 i nordlig retning, hvor den forreste bil skulle dreje til venstre og bremsede op. Tre biler blev involveret i harmonikasammenstødet, hvor ingen kom alvorligt til skade.
Indbrud i villa på Almevej kl. 15.21-15.23, hvor en rude blev knust, men forsøget på at opbryde vinduet mislykkedes. En nabo så gerningsmanden gå fra stedet. Der var tale om en mand på 30 år, 175-180 cm, spinkel af bygning, kronraget i siderne. Han var iført sort tøj, var ubarberet og havde dårlige tænder.